Gabriela Strøm olie på lærred

olie på lærred - Velkommen til!


Flemming Damskov, redaktør VISVA


>>Gabriela Strøm maler giraffer - selvfølgelig også andet, - men langt den overvejende del af hendes billeder forestiller giraffer


Selv siger hun, det er et valg inspireret af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg´s "girafsprog", kælenavnet for det system han har udviklet til at skabe en konfliktløsende ikke voldelig dialog,  der er modsætningen til "ulvesprog" som er den konfliktoptrappende kommunikation.


Giraffen, - dyret med det største hjerte ( deraf valget af den som symbol ), forsøger Gabriela Strøm derfor at lade den agere i overensstemmelse med dette "girafsprog", den kikker på verden, måske lidt naivt, men objektivt, uden at tillægge den nogen intentioner. - Giraffen udleverer i stedet åbent sine egne følelser og behov uden at pådutte os andre ansvaret for dem.


Med det som udgangspunkt har Gabriela Strøm skabt et "skema" for sine giraffer, så vi møder dem i deres åbne, imødekommende og livsbekræftende udtryk. Det giver hende mulighed for at bruge giraffernes omgivelser til alskens eksperimenteren med mønstre, farver, strukturer o.lign. - Men altid med det underliggende formål at skabe åbne, imødekommende og dekorative billeder fyldt med glæde og livslyst. - Og det lykkedes faktisk...<<


Budskabet i mine giraf- malerier er det positive og glade. Inspireret af Marshall B. Rosenberg`s ”giraf-sprog” der handler om ikke-voldelig kommunikation.


Hver giraf er unik! Hver ny giraf danner sit eget udtryk under male processen.

I starten styrer jeg kompositionen...senere bliver det et samspil mellem giraffen og jeg..

I baggrunden arbejder jeg med figurer og blomster, inspireret af mine omgivelser og malet med min egen fortolkning. Til tider har jeg lyst til en monokrom farve som fremhæver giraffens udtryk og kommunikation med omverden


Den frihed at male frit fra fantasien giver mig en konstant glæde og udfordring.


Jeg benytter de bedste kvalitets oliefarver på markedet der indeholder ægte farvepigment. Det giver intense og dybe farver som, vigtigst af alt, holder i fremtiden.


Blind-ramme og lærred er af ultimativ kvalitet!


DuoBlindramme er 4 cm dyb. Det gør at jeg kan male motivet med rundt på siderne, så maleriet bliver en helhed der ikke kræver en indramning

I mit atelier er du altid velkommen til uforpligtende at se mine malerier. Vil du købe et billede kan du betale med Mobile Pay, bankoverførsel eller kontant.  Ring og aftal tid til en kop kaffe


Jeg sender også over hele landet. Det er gratis. Og selvfølgelig har du 14 dages fortrydelsret. I tilfælde af fortrydelse skal maleriet pakkes lige så forsvarligt som ved modtagelsen og være uden skader.  Returforsendelsen er for egen regning. Du er selvfølgelig velkommen til selv at komme med maleriet.


Når du modtager billedet skal du straks meddele mig hvis pakken har lidt skade da jeg pakker mine malerier meget omhyggeligt og beskyttet med træplader.

Følg mig

Ege alle 40

2650 Hvidovre

 mobil: 22 77 33 05

gabrielagiraf@gmail.com

SiteLock

Copyright @ Torben Strøm